Beskæftigelsesplan 2023-26

Det Gode Liv er Aabenraa Kommunes mission og med en række strategier arbejder Aabenraa Kommune for at blive mere attraktiv for borgere og virksomheder.

Indhold

    Beskæftigelsesplanen er Aabenraa kommunes overordnede plan for jobcenterets indsatser på det lokale arbejdsmarked.

    Visionen er at skabe et aktivt og sundt fællesskab samt at være drivkraft for en bæredygtig udvikling. Aabenraa er blevet udpeget som velfærdskommune på beskæftigelsesområdet fra 2023-26. Vi har siden 2015 gennemført flere investeringer, der har skabt gode resultater for borgere, der er blevet en del af arbejdsfællesskabet og for virksomhederne, der har fået ansat flere medarbejdere.

    Som velfærdskommune lægger vi derfor fremadrettet mere vægt på resultater fremfor proceskrav, og vi sætter borgeren i centrum gennem værdig sagsbehandling, hvor fokus er på ressourcer og afklaring fremfor proceskrav til samtaler og tilbud. Den lokale beskæftigelsespolitik bygger derfor på et tæt og stærkt samarbejde med virksomhederne og individuelle helhedsorienterede indsatser for borgere med behov og udvikling af medarbejdere. Vi ser det som vores opgave i kommunen at få disse to fokusområder til at spille sammen og understøtte en bæredygtig udvikling på arbejdsmarkedet.

    På baggrund af de udfordringer vi står over for i den kommende tid, har vi udpeget følgende 4 politiske pejlemærker indtil 2026, der skal bane vejen for at indfri vores ambitioner
    om:

    • Større arbejdsstyrke
    • Bedre arbejdsstyrke
    • Flere unge i job eller uddannelse
    • Flere skal med

    Læs beskæftigelsesplanen her.

    Spørgsmål?

    Hvis du vil vide mere, eller har brug for hjælp, er du velkommen til at ringe til vores virksomhedsservice på

    tlf.: 73 76 66 00 - telefonen er åben i jobcenterets åbningstid.

    - eller kontakte os på e-mail: virksomhedsservice@aabenraa.dk - Vi svarer tilbage hurtigst muligt.